Mere om Erik Nielsen

Jeg er født og opvokset i Randers. Min far var snedker. Min mor var husmoder.

De første syv år gik jeg på Markedsgade Skole. Som 8-årig blev jeg fan af den engelske fodboldklub West Bromwich Albion, som jeg har holdt ved siden.

De tre år i Real-klassen foregik på Hobrovejens Skole. Jeg var med til at vinde skoleturneringen i fodbold, selv om jeg var stoppet i Randers KFUM allerede som 14-årig. Vi slog i øvrigt Vestervangs Skole.

Jeg tog min studentereksamen på Randers Statsskole. Da jeg kom ud efter tre år, havde jeg først og fremmest fået to nye favoritmusikere, engelske Steve Harley med hans Cockney Rebel og amerikanske Jonathan Richman med hans Modern Lovers. Jeg er stadig begejstret for dem begge. Specielt Jonathan Richmans sange er mega-nemme på guitar, så på et tidspunkt kunne jeg spille og synge mindst 50 af dem.

Efter studentereksamen arbejdede jeg i et år. Først som jord og betonarbejder. Bagefter som lærervikar.

I 1980 kom jeg ind på AUC. Aalborg Universitets Center. Det første år var et basisår. De næste fem var engelskstudier. Jeg havde en afstikker til University of Warwick ved Coventry i Midtengland, hvor jeg researchede til mit speciale om de engelske fodboldhooligans. Men det var også her, jeg lærte at tale engelsk ed at bo i et kollegieagtigt miljø på universitetets campus. 

I England var jeg hver anden weekend ude at se West Bromwich Albion sammen med min penneven, skolelærer Derek Rossiter som boede i Coventry. Vi havde en Coventry Branch med WBA fans. Ofte var vi ude at spille dart lørdag formiddag mod andre WBA-fans, og kørte efter dartmatchen mod the Hawthorns for at se West Bromwich spille. Jeg skrev mit speciale om engelske fodboldhooligans i forbindelse med de to semestre på Warwick.

I 1983 stiftede jeg sammen med nogle bekendte Randers Dart Club. Jeg blev kort tid efter formand og førsteholdsspiller. Jeg nåede også at vlre dommer/tavlefører ved World Cup, hvor min kammerat Henrik Søgaard og blandt andet førte tavle for de to største dart-ikoner på det tidspunkt, Eric Bristow og John Lowe. de spillede douvle for England .

Klubben i Randers blev senere Danmarks største. Jeg er også udnævnt til æresmedlem, men tror ikke, at nogen af de nuværende i klubben er klar over, at der går sådan een rundt.

Da jeg var færdig på universitetet i 1986, var der ikke meget abejde at få. Jeg begyndte i 1987 at lave lokalradio på frivillig basis. Vi havde en stor sportredaktion på Radio Randers. Mange af dem jeg lavede frivillig radio med kom senere tl at leve af at lave radio. Mig selv inklusiv. Nogle af de andre var Palle Bo, Mette Skov Jensen, Kent Hansen, Dan Jensen, Hans Peter Rytter, John Degn Andersen Ole Søndergaard, Henrik Henneberg.

I 1988 søgte og fik jeg job som sportsreporter og studievært på TV Aalborg under de to chefer Peter A Petersen og Vagn Pedersen. Jeg havde min egen sportsudendelse i tre sæsoner. Jeg lavede mange hundrede indslag til tv og var vært på mere eend 100 udsendelser. Ivam Bitsch var fast fotograf på stprt set alt, hvad jeg lavede

I 1993 kom jeg til TV2 Bornholm, hvor jeg havde min egen sportsudsendelse i halvandet år. Her var det Video Bornholm og dets ejer Helge Rasmussen, der flmede og klippede stort set alle de indslag, jeg lavede.

I 1994 søgte jeg job som sportsjournalist på Horsens Folkeblad. Her arbejdede jeg sammen med Tommy Poulsen og Thomas Sørensen i små tre år

I 1997 kom jeg til Radio Fyn, som det hed. Nu hedder det DR Fyn, for butikken er udvidet med meget mere end radio. PÅ DR FYN har jeg lavet sport fra 1997 til 2016. Jeg lavede LIVE radio til Sport på 3'eren og LIGA. Var radiosportens mand på FYN. Ikke mindst Odense Stadion når OB spillede og Gudmehallerne, når GOG var på banen.

Min sidste sportskommentering var i maj 2016, da jeg sluttede den karriere med en 3-2 sejr til OB over AaB. Det var efter 19 sæsoner. Det var vemodigt. Af alle de mange ting jeg har lavet i mit liv, er sportskommenteringen måske det, jeg har været allerbedst til. Når man gør det godt inden for den slags arbejde, kan man bade sig i roser fra kendte og ukendte. Det er et fantastisk job. Men jeg havde bestemt mig for, at jeg ville stoppe, mens folk syntes,at jeg var supergod. Og så ville jeg gerne - efter 25 år med lørdag og søndage besat - prøve at have et 'normalt' liv. 

I 2013 udgav jeg bogen SPORTENS STEMMER. En bog om andre der - som jeg - har siddet og kommenteret sport på radio og tv. 

I sommeren 2013 blev jeg ramt af sygdom og var for første gang i mit liv fraværende fra mit arbejde i flere uger. Jeg kom styrket tilbage. Mere fit. 10-15 kilo lettere. Og med en bevidsthed om, at man skal sætte pris på livet.

I 2014 mødte jeg Birgitte, som jeg senere på året blev gift med.

I 2015 blev jeg studievært på P4 Eftermiddag på Fyn og blev makker med Jakob Risbro, som tildigere havde lavet fjernsyn i en årrække på TV2 Fyn.

Efter mindre end to år flyttede Jakob tilbage til TV2 Fyn, og jeg blev makker med Søren Holm. Inden Jakob stoppede,  nåede vi sammen at opfinde Brunsvigerens Dag, som den 11. oktober 2017 blev afviklet for første gang.

 

I 2017 udkom min bog Gudmekongerne - Bogen om GOG. Første oplag blev revet væk på 12 dage