Moses Andreas havde lavet en brunsviger-sang til Brunsvigerens Dag. Det samme havde Holmen Hustlers

Brunsvigerens Dag den 11. oktober 2017 på DR FYN. Martin Rasmussen fra HK Midt blev brunsvigerambassadør ved at love sine næsten 100 medarbejdere brunsviger hver fredag. Politiker Trine Bramsen fortalte, hvordan hun tudede, da hun som ung var flyttet til København og havde bestilt en kagemand til sin fødselsdag. Bageren havde lavet den i wienerbrød. Det var DER, Trine Bramsen brød ud i gråd.

Brunsvigerens Dag

I 2017 opfandt Erik Nielsen sammen med sin P4 Fyn radiomakker Jacob Risbro BRUNSVIGERENS DAG.

Brunsvigerens Dag blev en kæmpe succes. På Plejehjem, virksomheder og alle andre steder rundt omkring på Fyn blev Brunsvigerens Dag markeret. Bagerne på Fyn mangedoblede deres salg af brunsviger den 11. oktober.

Kendte fynboer blev udnævnt til Brunsvigerambassadører, som ved at underskrive et diplom lovede at udbrede kendskabet til brunsvigeren.